Ferie i Kina: Shanghai

Efter en dejlig uge i det sydlige Kina med en masse oplevelser vendte vi igen næsen mod nord og sagde i Shanghai farvel til Carsten og Lotte, som selvfølgelig skulle hjem til Suzhou igen.

Vi fandt frem til vores hotel, som lå et godt stykke uden for Shanghais centrum i taxaafstand til lufthavnen. Vi kunne billigt og hurtigt komme frem og tilbage til Shanghai med metroen. Og det viste sig, at der lige i nabolaget var flere rigtig god restauranter, hvor vi både kunne få vores favoritretter samt prøve nye og spændende retter. Vi fik også smagt en ret med æsel og var enige om, at det smagte faktisk ret godt.

Efter en lang og anstrengende dag med fodsport i Shanghais gader fandt vi også frem til en lokal fodmassageklinik, hvor vi for knapt 50 kr. pr. person fik både skulder-, ryg-, ben- og fodmassage i en hel time.

Som det fremgår af billedet, lå skyerne noget lavt og gjorde den karakteristiske skyline noget sløret.

Også i Shanghai var vi turister sammen med en masse kinesere

I Shanghais gader støder man også på skopudsere, som pudser skoene for en femmer, men man skal være hurtig og meget insisterende for at undgå, at de sætter en klat pudsecreme på ens sko. Mine goretex vandresko egner sig nemlig ikke ligefrem til at blive pudset. Det gør Leifs sko imidlertid, og det er længe siden, at de har skinnet så flot.

Hvad laver man som turist i Shanghai på en regnvejrsdag? Ja man følger en god venindes råd og går sammen med en masse kinesere i det stor akvarium.

Kineserne elsker også at fotografere og bruger alt, hvad der kan tage billeder.

Shanghai er jo mest kendt for alle sine skyskrabere, men har også en kinesiske bydel, med en meget besøgt bazar,

et meget berømt tehus(i baggrunden til højre kan man se den nyeste og indtil videre højeste skyskraber, som man er i gang med at bygge)

samt en meget gammel og meget flot have, som hedder Yuyuan garden

Kineserne sparer ikke netop på strømmen og laver lysshow overalt. Her langs med en kanal, som vi passerede hver dag på vej til og fra metroen.

Endelig lettede skyerne, og en af de sidste aftner kunne vi tage ind til byen og nyde skylinen.

Den allersidste dag blev det rigtig godt vejr, så turen gik til den indtil videre højeste udsigtsplatform i verden: Øloplukkeren.

Desværre lod jeg mig påvirke af den lidt dramatiske beskrivelse i "Turen går til Kina" (jeg lider af højdeskræk), og blev neden for og ventede, mens de andre tog op og nød udsigten.

Så jeg måtte nøjes med denne udsigt og fortrød, at jeg ikke tog med op . Håber der bliver en næste gang.