Her er udsigten fra deres lejlighed.
Vi havde dog ikke tid til at slappe af særlig længe, for der skulle købes stof og tages mål hos skrædderen til Mariannes(min svigerdatter)festkjole.
Vi havde jo glædet os rigtig meget til igen at spise kinesisk mad, og som sædvanlig har vi fået en på opleveren takket være vores gode guider Lotte og Carsten.
Her er en Suzhouspecialitet: Fisk på vrangen eller pomfritfisk som Caroline og Frederikke straks døbte den.
Hertil fik vi baijiu, som er kinesisk snaps. Denne er en meget fin og dyr udgave, men den fås skam også i meget billigere udgaver.
Vi bestiller mange retter til deling. Vi har nogle favoritretter, men prøver også nogle nye hver gang. Sådan ser bordet ud fra begyndelsen. |
Og sådan ser det ud til slut. |
I nærheden af Suzhou er der en landsby med en masse butikker/værksteder, hvor de sidder og broderer silkebilleder. Selvfølgelig måtte jeg eje nogle af dem.
Her står jeg og har meget svært ved at bestemme mig for hvilke to jeg skal vælge.
Planen er at få dem indrammet.
Suzhou er kendt som Kinas Venedig, og der gøres et stort arbejde for at istandsætte og restaurere kvartererne i den gamle bydel.
Langs med kanalerne er det også et hit at få taget bryllupsbilleder.
Suzhou er ligeledes kendt for sine mange parker. Her har vi fundet en solplet i en af dem og sidder og spiser en medbragt sanwich. Vi nåede at få besøgt et par af parkerne.
På vej igennem byen kan man opleve, at restauranter reklamerer ved at hænge tørrede kyllinger op uden for på et stativ.
Frederikke havde fødselsdag, mens vi var af sted. Hun fyldte 12 år, så det måtte vi jo fejre med medbragte lagkagebunde og kagecreme + hvad Kina kan byde på af kagepynt.