Nytårshilsen 2018

Der er ikke mange dage tilbage af 2018, og hvis jeg skal nå at sende en hilsen til alle, inden vi skriver 2019, så skal jeg vist se at komme i gang.

Vi startede 2018 med at tage en beslutning om at blive boende på Godthåbsvej. I slutningen af 2017 overvejede vi nemlig at sælge og flytte i lejlighed. I løbet af 2017 havde vi begge skrantet på forskellig vis og begyndte at tvivle på, om vi kunne klare at blive boende i huset, men heldigvis ændrede det sig til det bedre.

Som jeg husker det, lod foråret vente på sig, og inden vi så os om, var sommeren over os. Hele vinteren havde vi frydet os over alle de mange forskellige fugle, som satte stor pris på serveringen.

Foråret plejer at være den tid på året, hvor det kniber med pladsen i udestuen, men i år kunne agapanthus, kahla, canna og engletrompet komme direkte udenfor at stå.

Jeg havde længe taget tilløb til at få ændret på vores terrasse, og i år lykkedes det næsten. Marianne og Nikolaj gjorde et kæmpe stykke arbejde med at få gravet al jorden væk. Det havde jeg aldrig klaret alene.

Jeg kom da også næsten i mål. Varmen gjorde sit til at trække processen i langdrag, men gjorde det til gengæld også muligt opholde sig ude næsten døgnet rundt i flere måneder. Aldrig har vi grillet så meget, og det på vores fine "nye" terrasse.

Min bilulykke i slutningen af juli satte en effektiv stopper for projektet for i år, for selv om jeg slap uden alvorlige skader, så gik der ihvertfald op mod 3 mdr. før jeg var helt mig selv igen både fysisk og psykisk.

Bilen derimod blev  totalskadet og måtte skiftes ud med en ny af samme mærke, bare sort.

Heldigvis er det kun småting jeg mangler, og det skal jeg nok nå til foråret. Jeg glæder mig til at kunne sige, at jeg er færdig med projektet.

Den varme sommer fik vinen til at gå helt amok. Aldrig har vi haft så mange druer. Jeg plukkede dem og tørrede dem i ovnen. Resultatet blev ikke det bedste, men så er det forsøgt. 

I september drog vi på familieferie til Rhodos med  Nikolaj, Marianne samt Mariannes far og hans kone. En rigtig dase- og badeferie, men der blev også plads til ture til Rhodos by.

Vi fik også et laaaaangt, lunt og fugtigt efterår, så i slutningen af oktober blomstrede perle- hyacinterne. Naturen er helt af lave.

Som om vi ikke havde fået nok ferie under sydlige himmelstrøg, så stak vi af igen i december, og havde en helt vidunderlig uge på Madeira, hvor der var julepyntet til den helt store guldmedalje.

De fleste agapanthus, og dem er der mange af, var afblomstret, men der var en enkelt i blomst i parken nede ved havnen.

Jeg vil slutte af med denne stjernehimmel over en gade i Funchal og ønske alle et godt og lykkebringende nytår. Tusind tak for alle gode oplevelser i det forgangne år. 

Jeg glæder mig, til vi ses i det nye år.

Vinterferie på Madeira

Det er efterhånden et par år siden jeg sidst har skrevet indlæg på min blog, men nu skal det være.

Leif og jeg fik for længe siden et rigtig godt tilbud, så  i uge 49 i år befandt vi os på Madeira langt fra julestress og jag i lille kolde Danmark. Vi fik desuden luftet sommertøjet endnu en gang i år, og det var heller ikke så ringe.

Vi boede et stykke vej fra centrum i Funchal, men det var nu ikke noget stort problem, for det var billigt at køre med de lokale busser. Vi glædede os især over al den frodighed, som omgav os overalt i byen, og at alt var så velholdt. Malede døre og vinduesskodder var der mange af. Det har vi ikke set tilsvarende andre steder.

Et af de første steder vi besøgte, var det lokale fødevaremarked, hvor vi ved selvsyn kunne se de lange sorte espadafisk, som serveres overalt på restauranterne bl.a. med banan. En skøn morlil klædt i nationaldragt solgte lokale planter og knolde billigt. Bemærk at forhænget matcher nederdelen. Der var tørrede chili i alle mulige varianter og masser af eksotiske frugter som vi aldrig før har set, men man skulle vogte sig for at købe nogle af frugterne, for som turist fik man lov til at betale overpris.

Hvis man ikke lige ved det, så er det julemanden på Madeira,

 man skal sende sine julegaveønsker til.

Vores første måltid på restaurant. Espada(dybhavsfisk) med banan til mig

og Espetada(grillet kød) på spyd til Leif.

Jeg kan aldrig huske, hvad denne flotte blomst hedder, men den voksede overalt.

 Overalt hvor der var en solvarm sten, myldrede det med firben.

En af dagene tog vi på en udflugt. Først besøgte vi et nonnekloster, hvor der bor 14 nonner, som lever helt afsondret fra det omgivende samfund. Nonnerne er clarissasøstre og er dedikeret til et liv i askese, tavshed(de taler kun om det nødvendige) og bøn. Vi blev modtaget af priorinden, og kunne stille alle de spørgsmål, vi ville. Sjældent har jeg oplevet en kvinde, der hvilede så meget i sig selv. Hun gjorde faktisk et stort indtryk på mig.

Derfra kørte vi videre til Nonnernes dal, som indtil 1950'erne kun kunne nås til fods. Dalen er mest berømt, fordi det var her en flok nonner søgte tilflugt i forbindelse med et piratangreb på Madeira i 1500-tallet. Nu lever dalens beboere af landbrug og er bl.a. kendt for deres kastaniebrød og kastanielikør, som turisterne selvfølgelig tilbydes smagsprøver af. Varme ristede kastanier kan man også købe.

Bjergene på Madeira er meget stejle, og selv om jeg synes, vi plejer at have det ok med at køre i bjerge, så synes jeg godt nok, at det var nervepirrende at køre i bus på de smalle bjergveje.
Her et kig til bjergene omkring Nonnernes Dal med afblomstrede Agapanthus i forgrunden.

Fra havnen i Funchal kan man tage en svævebane op ad bjerget til Monte. I dag et yndet turistmål, men tidligere et sted, hvor Funchals overklasse tog hen om sommeren.

Trappen op til kirken for Montes Madonna har 70 trin, som er hård nok at komme op ad til fods. Troende katolikker tager den efter sigende på knæ ved specielle religiøse lejligheder. Pyha!

Vi nåede ikke at komme ind i kirken, fordi der var gudstjeneste, men vi sad udenfor og lyttede og tændte et lys. Bagefter gik vi en tur ned til selve byen og oplevede her,  at menigheden førte Montes Madonna rundt i procession.

Der er ingen grantræer på Madeira, men det betyder ikke, at der mangler juletræer. De er overalt, og her er et eksemplar lavet af genbrugsmaterialer(yohurtbægre). Ved rådhuset i Funchal, så vi de eneste "levende" juletræer, som var bjergfyr.

Det er også fra Monte, at man kan blive kørt i slæde 2 km ned ad vejen til Funchal. Vi havde dog ikke lige mod på det.

Vi havde på forhånd hørt, at juleudsmykningen på Madeira slår alle rekorder, og kunne ved selvsyn se det, når vi gik rundt i Funchal, men det var jo i dagtimerne, så den sidste aften tog vi derind igen og wauw, hvor var det flot.

Nogle spørger sikkert: Var I på levadavandring? Svaret er nej, men måske næste gang, for jeg er ret sikker på, at det ikke er sidste gang, vi tager en tur til Madeira.

Jule- og feriehilsen 2016

Kære alle

Året går på hæld, og det er blevet tid tid at skrive den årlige julehilsen, som så i år samtidig bliver en feriehilsen fra Gran Canaria, idet vi har valgt at holde jul i varmere omgivelser.

Vi startede 2016 med at blive standcampister med domicil i Arrild i Sønderjylland, og det har taget os det meste af året, at blive rigtigt indrettet til helårscamping.

Desuden har året budt på hele 2 rejser til Berlin. Den første i maj, hvor vi indløste vores julegave fra Nikolaj, Marianne og pigerne. Vi tog af sted sammen med Nikolaj, Marianne, Lisa og Frede.

Aspargessæsonen var lige startet så............

Anden gang blev i september, hvor vi introducerede Berlin til Finn og Lisbeth.

I maj/juni gik turen til Dresden, Polen og Wismar, og det var et rigtig godt tidspunkt med skønt sommervejr. En dejlig ferie med mange gode minder.

Det blev til mange gåture på pladsen foran Frauenkirche.

Og gensyn med Kinga, Krzysztof og lille Aleksander, i deres lille hyggelige have.

I sommerferien tog vi på cykeltur på Orø sammen med Frederikke og Caroline, og havde en hyggelig dag på "Savannen" med strudse og kæmpekøer mm.

Og lige nu nyder vi varmen og gensynet med Maspalomas, og det er blevet til en masse dejlige gåture og lidt solbadning.

I går var vi på en heldagstur gennem det canariske landskabs mange variationer og sluttede af på en finca beliggende i en lun og frodig dal på nordvestsiden af Gran Canaria.

Roque Bentaiga (1404 m)

Pinos de Galdar også højt oppe og meget vindomsust og koldt, så der blev vi ikke længe.

Som sagt sluttede vi dagen af på en finca, hvor de dyrkede vin, kaffe, appelsiner og mange andre eksotiske frugter. Alt var økologisk og blev håndplukket. Her forklarer Maria, hvordan de tørrer kaffebønnerne. 

Og bagefter var der vinsmagning med tapas, og vi lavede vore egen mojo, en speciel canarisk sovs, som bl.a. serveres til canariske kartofler.

I dag er det overskyet, og vi har fået et par byger her i formiddag. I eftermiddag skal vi have fundet en god restaurant, hvor vi kan spise julemiddag i morgen.

Til slut vil jeg ønske alle en glædelig jul og et godt og lykkebringende nytår, samt tak for alle dejlige stunder i det forgangne år. Jeg glæder mig, til vi ses i 2017.

Kærlige ferie- og julehilsner fra Birgit

Feriehilsen fra Polen

       

Gensyn med Hotel Eden, hvor vi var fire frivillige seniorer som havde et rigtig dejligt ophold for 3 år siden. Det nåede at blive en noget strabadserende tur fra Dresden med 1 1/2 time i kø, idet de lukkede motorvejen på grund af en ulykke.

Efter en meget sen frokost, en lille tur til Sokolowsko og senere aftensmad, så var vi "grydeklar".

Efter en god nats søvn, var vi imidlertid klar igen og fandt vejen til Mieroszow. Helt tilfældigt mødte vi Kinga med hendes søn Aleksander. Kinga var koordinator på projektet for 3 år siden, og jeg havde faktisk uden held forsøgt at komme i kontakt med hende. Så man har vel lov at være heldig.

Derefter fandt vi den lille vej over grænsen til Tjekkiet(shelteren som blev renoveret for 3 år siden er stadig fin at se på).

Dagens mål var Adrspach hvor vi gik en rundtur og så fantastiske sandstensformationer.

       

           Klipper ved indgangen til Adrspach

       

           Her er Borgmesteren og hans kone

                                        

Sidst på ruten gik vi ned ad en trappe lavet i en sprække i klippen. Der var godt nok smalt til sidst.

Senere på dagen tog vi igen til Sokolowsko og gik på cafe og bagefter gik jeg på jagt efter Skovhotellet, men må indrømme, at jeg ved tidligere besøg aldrig nåede at blive helt fortrolig med byen.

Det lykkedes dog til sidst, og vi var samtidig heldige at komme forbi den lille russiske kirke, hvor vi kunne snige os til at kigge ind sammen med nogle polske pensionister på udflugt.

       

       

Søndag kørte vi til Klodzko

       

       

Og derfra videre til Kudowa-Zdoj der er en kurby med en en fin kurpark med en kilde med sundt vand, som dog ikke efter min mening smagte særlig godt. Leif drak en ordentlig slurk, men der skete alligevel ikke rigtig noget, der kunne registreres, så...........

       

Mandag holdt vi os i nærområdet og besøgte Slottet Ksiaz i Walbrzych, og det blev vi godt nok imponeret over

           

                                     

 

       

       

                                      

       Og bagefter gik turen videre til palmehuset som Fyrstinde Daisy lod bygge ikke langt fra slottet

      

      

Vi sluttede dagen af i centrum, og hvis man vil være sikker på at kunne spørge om vej tilbage til bilen, så kan man jo altid tag et billede af det nærmeste husskilt, men det viste sig dog ikke at være noget problem, for torvet lå lige om hjørnet.

Vi fandt en lille butik i det ene hjørne af torvet med pirogier, så det blev vores frokost den dag. For dem der ikke ved det, er pirogier små dampede dejpakker med forskelligt fyld, og vi synes de smager rigtig godt.

      

Tirsdag tog vi til Wroclaw. GPS er en god ting for det meste, men den dag valgte den den mest elendige og hullede vej, men det var alligevel hele turen værd.

      

     

                                  

Her er katedralen, hvor man kan komme op i det ene tårn, og det er heldigvis med elevator det meste af vejen.

                                  

                                                           Udsigt til Oder

       

Vi spiste en dejlig frokost i gården, hvor der havde været et gammelt fængsel, og derefter gik vi på                  jagt efter dværgene på Solny Plads

                                        

       

Leif fik sig sådan en kasket, som han længe havde ønsket sig, og det endda til en rimelig pris

                                      

Onsdag besøgte vi ungdomsklubben, hvor jeg arbejdede som frivillig senior for 3 år siden. De bor stadig i den samme bygning på første sal og skal blive der, mens politiet, som dengang boede i stuen, er flyttet. Nu skal det hele renoveres, og der vil blive indrettet kontorer for socialforvaltningen og mere plads til ungdomsklubben i stuen. Desuden flytter seniorklubben ind i baghuset, når det også er færdigrenoveret.

Jeg fik ikke lige taget billeder, men det var hyggeligt at hilse på igen. Jeg havde en stor bøtte med slikkepinde med til børnene, og de kvitterede med en  fin æske til tebreve eller måske kan jeg finde andre småting at putte i.

Bagefter kørte vi efter anbefaling fra Zbigniew til Krzeszow der ikke ligger ret langt fra Mierozsow og så klosterkirken, der samtidig er pilgrimskirke på Jakobsvejen. Vi måtte desværre ikke tage billeder inde i kirken. Ærgerligt for det var godt nok en virkelig flot barokkirke med masser af bladguld.

       

       

Det er blevet vores sidste dag i Polen, hvor vi kørte til Swidnica og så Fredskirken, der er ganske speciel, idet den er bygget i bindingsværk. Den er også fantastisk indvendig.

        

                                      

        

Om aftenen havde Kinga og hendes mand inviteret til grill. De bor i Walbrzych i en dejlig lejlighed, hvor der hører en lille have til. Vi havde en bold med til Aleksander, og den blev han rigtig glad for.

                                           

        

         

                                Og senere blev der diskuteret bilmærker i børneværelset.

        

               Vi har haft en rigtig dejlig uge i Polen og i morgen, fredag, drager vi videre til Wismar.