fredag den 21. december 2012

Julehilsen fra Holbæk


                                      
Det er blevet fredag den 22. december, og nu har jeg juleferie lige til den 2. januar 2013 J

Jeg har jo nok først og fremmest brugt 2012 til at geare helt ned og finde mine ben som fleksibel efterlønner vel vidende, at det langt fra var sikkert, at mit arbejde i Ældre Sagen kunne fortsætte i 2013.
Udmeldingerne både fra chefer og kollegaer har været helt klar og positiv, men der skulle lige et delegeretmøde og en besparelse på budgettet til, før jeg den 12. december endelig fik besked om, at nu var en ny ansættelseskontrakt på vej, og vel at mærke en kontrakt uden tidsbegrænsning.  

Behøver jeg at fortælle, at det er den bedste julegave, jeg kunne tænke mig.

Her er lidt højdepunkter i ord og billeder, fra året der gik :


Vi startede året med en tur til Malta sammen med Leifs bror og svigerinde.













Traditionen tro tog vi også i år på påskecamping. Denne gang til Jelling. Det var koldt, men også flot vejr, så vi gik nogle dejlige ture og fik selvfølgelig set på Danmarks ”dåbsattest”.










I maj måned fejrede min bror Jørgen sin 60 års fødselsdag, og det på en dejlig utraditionel måde. Vi skulle både digte historier, lege fælleslege og synge flerstemmigt, og selvfølgelig blev der også budt på en udsøgt middag. Her er vi i gang med at lege.









Maj måned bød også på familieweekend i Thy sammen med Leifs familie. Tilslutningen var stor, så vi blev rigtig mange. Helt præcis hvor mange kan jeg ikke huske, og vi var sjældent på samme sted samtidigt, men her er altså et udsnit af forsamlingen om lørdagen, da det blev muligt at slikke lidt sol.









Den 2. juni blev familiens yngste, Nellie, døbt i Pårup Kirke. Her sammen med sine forældre og farfar.












Derefter var det sommerferietid, hvor vi tilbragte en stor del af tiden i Kärnten i Østrig. Det blev en helt anderledes ferie end planlagt, idet jeg startede med at være rekonvalescent, og Leif blev det på et senere tidspunkt. Det var rigtig varmt, og vi nød det rigtig meget, og det er målt udenfor campingvognen.










Jeg havde ellers besluttet, at nu var det slut med sommerlejr for bedsteforældre og børnebørn i Andelslandsbyen Nyvang, men der blev brug for en madbedstemor, og Caroline og Frederikke samt kusine Julie hyggede sig gevaldigt med de andre børn. Vejret var ikke noget at skrive hjem om, men vi hyggede os alligevel.







I juli gik vores årlige familiecamping til Karrebæksminde. Vejret var hæderligt, så det var muligt ind imellem at sidde ude. Det var samtidig OL-tid, så med en sportsinteresseret familie blev der ikke meget tid til sightseeing. Men hyggeligt det var det.








I september holdt vi familien Folkersens familieweekend i Andelslandsbyen Nyvang. I familien har vi jo en del udenlandsdanskere, som ikke lige kommer til Danmark så tit, så vi var en lille sluttet skare, og hyggede os med at lave mad på dette gamle komfur. Nej det er ikke helt sandt, for vi havde også et par webergriller, hvor vi stegte ølkyllinger. Vi havde en rigtig hyggelig weekend, faktisk nr. 21 i rækken, siden vi startede traditionen i 1992.





Vi blev så begejstrede for Malta, at vi tog af sted en gang til i oktober. Denne gang sammen med Caroline og Frederikke og vejret var strålende. Det blev en rigtig god ferie med masser af badning, sigtseeing i tempelriddernes fodspor og hygge. Her er vi i hovedstaden Valetta, og man må ikke gå glip at muligheden for gratis WiFi. Her er det uden for retsbygningen.






Her i december nåede vi også lige en tur til Hamborg sammen med Nikolajs faster Hanne. Vi var en tur i operaen til Tryllefløjten. Det var en fantastisk oplevelse. Desuden blev der tid til nogle hyggelige julemarkeder, men det der virkelig gjorde indtryk var de store containerskibe i havnen. Her bl.a. et der sejler til Kina.







Nu hvor jeg kigger tilbage, kan jeg godt forstå, at jeg ind imellem har synes, at vi har haft lidt travlt. Vi er dog ikke færdige endnu for i år, for i morgen lørdag tager vi til Ribe og holder jul i en ferielejlighed. Vanen tro(hvert 2. år)skal vi dog lige holde for(h)jul sammen med Nikolaj, Marianne og pigerne, inden vi tager af sted.

Tilbage er der nu kun at sige tusind tak for mange dejlige oplevelser, samt ønske jer alle en rigtig glædelig jul og et godt og lykkebringende nytår.

VI SES OM IKKE FØR SÅ I 2013 J J J

De allerbedste julehilsner



lørdag den 13. oktober 2012

EFTERÅRSFERIE PÅ MALTA

Fra vores gård


Som ventet har det været en rigtig god ide at tage på efterårsferie på Malta med Caroline og Frederikke.

Helt uventet kom vi til at bo i det samme hus, nr. 216, som vi(Leif og Birgit) boede i, da vi var hernede på vinterferie i januar. Et glad gensyn selvom alle huse ligner hinanden.

Denne gang er vejret betydeligt bedre, ja vi har faktisk ikke været nede under 29 grader i den forløbne uge, og vi har dagligt været ved stranden og bade. Desuden har Caroline og Frederikke hver dag boltret sig i poolen.



 Drinks i Josephs Bar

                                                                               Kattecafé

Vores erklærede mål med denne ferie har været at gå i tempelriddernes spor. I hvert fald de som optræder i tempelriddernes skat III. Om ikke andet, så bare se de steder, hvor filmen er optaget.

Desuden ville vi gerne ud at sejle til Comino og bade i Den Blå Lagune.

Mdina, der er Maltas gamle hovedstad, og ramme om mange af scenerne fra tempelridderfilmen, hvor børnene bliver jagtet af skumle mænd i hvide kjortler, var jo rigtig vigtig at besøge, så det besluttede vi os for at gøre som noget af det første, så vi tog bussen til Mostar og stod af ved et stoppested, som vi troede var det rigtige, men der var kun et buslinie til Rabat, som jo er forstad til Mdina, og vi skulle vente næsten 1 time i bagende hede. Det gad vi godt nok ikke, så vi besluttede i stedet for at fortsætte til Valetta, som vi også gerne ville besøge. Busserne var dog proppede, så det varede noget tid, før der var en som stoppede og tog os med.

Derfor var det frokosttid, da vi endelig nåede frem, og heldigvis kunne Leif huske, hvor en rigtig god italiensk restaurant lå. Derefter gik vi rundt i gaderne og var bl.a.inde i den store store tempelridderkirke St. Johns Katedral. Vi så vagtskifte ved en officiel bygning og pludselig da vi kom forbi retsbygningen fik vi adgang til gratis wifi. Vi var også henne og se kanonbastionerne og udsigten ud over Grand Harbour.







Pigerne fik også købt gaver til veninder og deres kusine.

Næste dag startede vi med at bade og efter et forfriskende bad, der dog ikke holdt længe, da vi hen på eftermiddagen startede gåturen op til Melieha, vi gik en tur ned og så Madonnaen i grotten. Derefter gik vi på cafe med wifi og sluttede af med at spise på restaurant.


Vi havde heldigvis fundet ud af, at vi blot skulle fortsætte et stoppested længere med 3 ruter til Rabat, så det lykkedes alligevel at komme til Mdina, hvor pigerne gik på jagt efter en bestemt port fra filmen – og de fandt den. Vi var også inde og kigge på kirken, og derefter var det frokosttid, hvor vi spiste på vores sædvanlige cafe, hvor vi voksne fik en platte med maltesiske specialiteter.






Bagefter var vi i Saint Pauls kirken og blev vist rundt i krypten, hvor Paulus efter sit skibbrud sad i 3 mdr og skrev sit testamente. Vi sluttede af med at gå rundt ned i katakomberne, som de kristne begravede deres døde i.



Torsdag blev vores slappedag, hvor vi gik en tur ud til skipper Skrækbyen. Der var lukket for adgang, for der var gang i optagelser til en film, og vi kunne se dem myldre ud ig ind af et af husene. Derefter gik vi ned og prøvede doktorfiskene. Det kildede helt vildt til at begynde med og det var en mærkelig fornemmelse at blive spist af.




Fredag vores sidste hele dag, var vinden endelig løjet af, så vi kunne komme på sejltur til Comino med English Rose.

På vej derover sejlede vi ind i flere grotter og nåede til sidst frem til Den Blå Lagune, hvor vi kunne vælge, om vi ville bade fra båden eller gå over til stranden. Vi prøvede først fra båden og nåede det lige akkurat inden en anden båd lagde til ved siden af. Desuden begyndte det at vrimle med brandmænd. Pigerne lånte snorkeludsty,r og vi gik over til stranden og badede. Efter 2 timer sejlede vi videre til Krystalbugten, hvor vi skulle bade fra båden Frederikke havde ikke rigtig lyst og tog i stedet for billeder. Desværre stoppede baderiet hurtigt – igen på grund af brandmænd. Flere fik store røde plamager, men heldigvis slap vi. Rigtig ærgerligt, for vandet var rigtig dejligt og klart, og Caroline kunne rigtig have snorklet og set på de mange fisk, hvis vi ikke var blevet afbrudt i utide.
Men alt i alt en rigtig dejlig dag.




Elefanthovedklippen



                        Marias vindue



Blue Lagune



English Rose

Krystal Bay
















Nu går turen hjemad igen til kulden brrrr.- Og her på Malta regner det -------------------------------------

tirsdag den 26. juni 2012

Gensyn med den danske sommer

I Bamberg nød vi fortsat det gode vejr og kunne sidde udenfor lige til det mørkt. Det betød også, at der for alvor var gang i cafelivet, og hvem kan stå for en cafe, der har specialiseret sig i currywurst og har mindst 20 forskellige slags med forskelligt fyld at vælge imellem.


Ikke langt fra Bamberg ligger Buttenheim, der kan prale af at have et Levi-Strauss-Museum i det hus, hvor opfinderen af blue jeans blev født. Der var dog ikke åbent, den dag vi kom forbi.




Vi kørte videre til Harzen, hvor vi havde en enkelt overnatning i Seesen. Det blev kun til at kort spadseretur i byen og dagen efter kørte vi videre til Kollund. Det var fortsat ok vejr, men køligere end vi hidtil havde været vant til. Derefter droppede temperaturen yderligere og mellem bygerne nåede vi en tur til Sønderborg og til Dybbøl.





Som lovet holdt det tørt Skt. Hans Aften, så vi gik en tur ned til Flensborg Fjord og overværede at kollunderne sendte heksen til Bloksbjerg. 




Derefter gik vi direkte hjem og pakkede teltet sammen, mens det endnu var tørvejr. 


Næste morgen registrerede vi kl. 5.30, at det begyndte at regne, og det fortsatte det med resten af dagen mens vi kørte hjem og det meste af natten med. 


Så velkommen hjem til den danske sommer!!!!!!!!!

tirsdag den 19. juni 2012

Et stop på hjemvejen



Det gode vejr i Kärnten fortsatte og selv om Leif havde brug for at tage den lidt med ro, så måtte vi jo lige en tur rundt om søen og denne gang i bil, hvilket lykkedes uden skader. Undervejs kørte vi en tur op til Burg Landskron, som er en ruin af en stor borg med en fantastisk udsigt. Borgen er et yndet udflugtsmål, og da det var søndag mødte vi en masse italienere, der lige var taget en tur over grænsen.



På vej ned til bilen mødte vi dette skilt:


Vi så nu ingen frøer, men ….......


Mandag var store køredag. Normalt er det ret kedeligt at køre på motorveje, men det er det bestemt ikke i Østrig.




Efter 560 km og 8½ timer nåede vi Bamberg, der ligger i Franken. Vi camperer ved floden Regnitz, og selv om vi ikke lige kan se den fra vores residens, så er vi så tæt på , at vi får besøg af et andepar, når der er mad på bordet.



Leif har det heldigvis godt trods sit cykeluheld.

Vi har travet rundt i Bamberg, der er på Unescos liste over verdenskulturarv. Det er en utrolig flot by, og den skal ses, men jeg prøver alligevel på de efterfølgende billeder at give nogle eksempler:

Det gamle rådhus



Et flot gadeskilt. Mon der har boet en jordemor?



Domkirken – en flot middelalderkatedral, hvor vi overværede en kort andagt.



Lille Venedig




Og så til noget mere nymodens – ja gæt selv!