lørdag den 4. juni 2016

Sommerferie i Dresden

Efter et mageligt tilløb til ferien med et par overnatninger i campingvognen i Arrild, kørte vi af sted i "den lille hvide" med kurs mod Dresden.

Først lige inden vi vi nåede til Dresden røg vi ind i et voldsomt uvejr, med viskerne i højeste gear og meget lav fart på motorvejen. Det var dog vel overstået inden vi efter nogen søgen efter den rigtige vej fandt frem til hotellet i tørvejr.

             


                                                         

Frauenkirche er jo perlen blandt bygningsværker i Dresden, men man taber nu også både næse og mund, når man går rundt i den gamle bydel og ser den ene storladne bygning efter den anden.

Vi fik da også gået mange skridt på vores vej rundt i byen for at se det hele.

På vores vandringer måtte vi jo også lige have lidt at leve af, og vi prøvede både det tyske, wietnamesiske og det spanske køkken, og det sidste blev vores favorit.

       

                          
                          Og så måtte jeg jo også lige have en Radeberger til at slukke tørsten.

                                           


På en af vores gåture kunne jeg ikke stå for denne lille pige. Hun stod lige så stille og kiggede på duerne, indtil forældrene opdagede, at hun var kommet lidt for langt væk, og så var et fredfyldt øjeblik straks ødelagt.

       

Aftenstemning på kirkepladsen. Pludselig tonede Leonard Cohens Halleluja ud over pladsen spillet på flygel med hjul samt trompet. Jeg optog det faktisk på video og måske kan jeg senere få lagt den ind, når jeg kommer i nærheden af en computer.

        

               
                   Vi sluttede dagen af med at finde den forgyldte statue af Kong August den Stærke.


                                        


Den sidste dag valgte vi at spare lidt på benene og tog på en 3-timers sejltur på Elben med den 87 år gamle hjuldamper "Leipzig"

       

Her er Kong August den Stærkes lystslot i Prillnitz, som ligger 2 timers sejlads(mod strømmen) fra Dresden. Retur tog det kun 1 time.

       

Undervejs blev der af og til lukket damp ud med et skingert fløjt, og da vi sad ret tæt på, hoppede jeg hver gang mindst "en halv meter" op i luften

                                         


                                                       Dresdens "skyline" set fra floden


       










Ingen kommentarer:

Send en kommentar